GlenDronach Peated 48% - 70cl

GlenDronach Peated 48% - 70cl

499,00 DKK

Fragt 69 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 699,-
stk.

Kvalitetsmæssigt har destilleriet været en sovende kæmpe. De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra de tidligere ejere ville have gjort GlenDronach til ét af de mest kendte destillerier i Skotland. I dag er GlenDronach bedst kendt blandt rigtige whiskyentusiaster verden over. For mange har den gode single malt whisky næsten opnået kultstatus iblandt dem. Som i mange andre tilfælde havde flere af de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra blev blot anvendt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer. I meget små mængder har der dog været tappet maltwhisky, som altid har været velanskreven hos whiskydrikkere, men det var for lille en forretning for ejerne på daværende tidspunkt, og derfor blev det aldrig rigtig prioriteret. Det ændrede sig alt sammen i 2008, da Billy Walker og hans ”The BenRiach Distillery Company” købte destilleriet af Pernod Ricard. Billy Walker overtog ikke kun et fantastisk veltrimmet og - i bedste forstand -
gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men også et lager af gammel maltwhisky, der var helt unikt. I lagerbygningerne på GlenDronach lå der et utal af interessante fade, især sherry butts og sherry puncheons. Det tog ikke lang tid for Billy Walker at transformere GlenDronach til et internationalt anerkendt mærke blandt maltwhiskyentusiaster. Det hele kulminerede med, at ”The BenRiach Distillery Company” i 2015 modtog den hæderfulde udmærkelse som “Global Whisky Distiller of the Year” ved ”Icons of Whisky Awards”. Det var en helt fantastisk præstation af en lille privatejet skotsk virksomhed.

Til ære for GlenDronachs arv og historie, har Master Blender Rachel Barrie skabt denne skønne røgede whisky ved hjælp af næsten helt samme principper og metoder, som blev anvendt af destilleriets grundlægger James Allardice for næsten to hundrede år siden.
En dejlig whisky-oplevelse!
På daværende tidspunkt var det praksis i højlandet at anvende tørv som brændsel i forbindelse med tørring af den maltede byg, og det er netop her at man skaber den røgede smag i whiskyen. GlenDronach Traditionally Peated er lagret på en kombination af Pedro Ximénez, Oloroso og Port Casks, hvilket giver en enestående og helt unik aromaoplevelse.

Whiskyen har en flot gylden farve. I næsen fornemmes dejlige aromaer toffee, honning og røg. I smagen kommer der krydrede toner med appelsin samt nelliker, og røgen ligger som en behagelig ledsager. I eftersmagen fornemmes lakrids og mørke frugter. Afslutningen er lang og dvælende.