Rhone
RHÔNE
Hvis man besøgte Rhône-distriktet i 1960’erne eller 1970’erne, ville den umiddelbare reaktion være, at området ikke udskilte sig markant fra andre sydfranske vindistrikter.
Høns og hunde fik lov til at jagte hinanden både på gårdspladsen og i vineriet. Vinbønderne anvendte næsten udelukkende cementtanke, og man havde ikke gjort sig de store tanker om, hvorfor én årgang kunne være bedre end en anden, når nu man lavede vinen på nøjagtig samme måde år efter år.
Vinene fra området solgte generelt pænt, og man havde ikke de store bekymringer omkring produktions- forhold, for Parker var endnu ikke opfundet, og vinskribenternes næsten hysteriske pointgivning lå uendeligt langt ude i fremtiden. I dag ser det hele ganske anderledes ud i Rhône-distriktet. Cementtankene er udskiftet med ståltanke, og hos de mest seriøse producenter er nogle af ståltankene igen udskiftet med træfade. Hønsene er blevet slagtet, og hunden har i stedet fundet en plads foran kaminen. Der er pinligt rent i vineriet, og kommer Parker en dag forbi, vil man smilende trække de seneste store årgange op og forklare ham, hvorfor de smager, som de gør, for nu ved man, hvorfor én årgang kan være forskellig fra en anden.
Selv om forbrugerne af flere årsager stadig fravælger de franske vine generelt, har vi specielt gennem de sidste par år virkeligt kunnet mærke, at Rhône-vinene i stor stil er ved at vinde de danske smagsløg igen! Mange er nemlig kørt trætte i de alkoholrige, “fede”, bløde vine og søger derfor tilbage til den rustikke stil, - stadig med smagsmæssig volumen, men med mere “råhed” og personlighed, mere stringent rygrad og en lidt lavere alkoholprocent, end f.eks. de oversøiske vinområder har vænnet os til. Geografisk opdeler man Rhône-distriktet i to områder: Den sydlige del, der strækker sig fra Nougat-byen Montelimar til Avignon, indeholder i alt ni appellationer med Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Tavel og Beaumes-de Venise som de mest kendte.
Jordbunden er stærkt varieret, og klimaet er varmere og i højere grad influeret af Middelhavet end i den nordlige del af Rhône-distriktet. Grenache-druen er den mest domine
Hvis man besøgte Rhône-distriktet i 1960’erne eller 1970’erne, ville den umiddelbare reaktion være, at området ikke udskilte sig markant fra andre sydfranske vindistrikter.
Høns og hunde fik lov til at jagte hinanden både på gårdspladsen og i vineriet. Vinbønderne anvendte næsten udelukkende cementtanke, og man havde ikke gjort sig de store tanker om, hvorfor én årgang kunne være bedre end en anden, når nu man lavede vinen på nøjagtig samme måde år efter år.
Vinene fra området solgte generelt pænt, og man havde ikke de store bekymringer omkring produktions- forhold, for Parker var endnu ikke opfundet, og vinskribenternes næsten hysteriske pointgivning lå uendeligt langt ude i fremtiden. I dag ser det hele ganske anderledes ud i Rhône-distriktet. Cementtankene er udskiftet med ståltanke, og hos de mest seriøse producenter er nogle af ståltankene igen udskiftet med træfade. Hønsene er blevet slagtet, og hunden har i stedet fundet en plads foran kaminen. Der er pinligt rent i vineriet, og kommer Parker en dag forbi, vil man smilende trække de seneste store årgange op og forklare ham, hvorfor de smager, som de gør, for nu ved man, hvorfor én årgang kan være forskellig fra en anden.
Selv om forbrugerne af flere årsager stadig fravælger de franske vine generelt, har vi specielt gennem de sidste par år virkeligt kunnet mærke, at Rhône-vinene i stor stil er ved at vinde de danske smagsløg igen! Mange er nemlig kørt trætte i de alkoholrige, “fede”, bløde vine og søger derfor tilbage til den rustikke stil, - stadig med smagsmæssig volumen, men med mere “råhed” og personlighed, mere stringent rygrad og en lidt lavere alkoholprocent, end f.eks. de oversøiske vinområder har vænnet os til. Geografisk opdeler man Rhône-distriktet i to områder: Den sydlige del, der strækker sig fra Nougat-byen Montelimar til Avignon, indeholder i alt ni appellationer med Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Tavel og Beaumes-de Venise som de mest kendte.
Jordbunden er stærkt varieret, og klimaet er varmere og i højere grad influeret af Middelhavet end i den nordlige del af Rhône-distriktet. Grenache-druen er den mest domine
Der produceres mange store vine i den sydlige del af Rhône, og ofte er vinene i et prisniveau, der er til forbrugernes fordel.