2019 Chateau Leoville Poyferre

2019 Chateau Leoville Poyferre

995,00 DKK

Fragt 69 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 699,-
stk.

Der er produceret vin fra det terroir som Château Léoville Poyferré står på siden 1638 og slottet har lige som de fleste andre en broget historie med mange ejere og med mange bump undervejs. Det største i 1840 hvor det oprindelige slot blev fordelt i en søskendeflok, hvorefter vi fik de tre Leoviller Barton, Lascases og Poyferré.

Den nuværende æra begyndte i 1920 da Familien Cuvelier kom til, og i de første mange år fik slottet slet ikke den nødvendige opmærksomhed og det var i mange år almindelig kendt at man her kunne få en 2. Cru Classé til en fair pris, men også at vinen sjældent, for ikke at sige slet ikke, levede op til sin fornemme klassifikation.

Det begyndte så småt at ændre sig i 1959 da Professor Emile Peynaud blev tilknyttet som konsulent, men det kneb med lysten til vedligehold og investeringer og vi skal helt frem til 1979 før Léoville-Poyferré for alvor igen begynder at række ud efter stjernerne. Det sker da den daværende administrator Roger Delon går bort efter en blodprop og Didier Cuvelier får overdraget ansvaret og flytter ind på slottet for at stå i spidsen for det der viste sig at blive et langt og vedvarende comeback.

Didier Cuvelier var ikke selv vinmager men via massive investeringer og en helt anderledes support først til Emile Peynaud og senere til Michel Rolland, som tog over efter Emile Peynaud i 1983, har han formået at løfte Château Léoville Poyferré tilbage til det niveau, man med rette kan forvente af et slot, der er blevet begunstiget med en placering i 2. Grand Cru Classé i 1855 klassifikationen.

97p Jeff Leve

97p Decanter

97p Vinous

96p The Wine Advocate